Stress

BEHANDLING FOR STRESS


De fleste mennersker oplever stress i en kortere periode. Hvis vi ved, at perioden slutter inden for nogle dage eller et par uger, kan vi leve med det. Når den stressende periode er overstået forkæler man ofte sig selv med ekstra afslapning i et par dage. 


Når man derimod er blevet syg med stress oplever man en fysisk udmattelse, det fysiske energiniveau er konstant lavt, uden man kan få det op igen. Nogle få dages afslapning gør ikke den store forskel på trætheden, udmattelsen eller energiniveauet. Man siger måske til sig selv, at man bare skal tage sig sammen og komme vider. Men man føler ikke man lykkes med det og bliver selvbebrejdende. 

De kognitive funktioner som hukommelse, koncentration, overblik og fokus er også påvirket af stress. Man få mere og mere svært ved ting man tidligere synes var simple opgaver. Det mentale overskud bliver mindre og nogle oplever, at de hurtigere bliver irriteret, frustreret og vrede. 

Mange oplever fysiske symptomer som hjertebanken, hovedpine og/eller mavepine. 


Er man blevet syg med stress er et par dag med ekstra afslapning utilstrækkeligt. 

Både kroppen og hjerne har brug for omfattende hvile. Det tager mange uger, ofte måneder for kroppen og hjerne at komme sig, når man er blevet syg med stress.  Den eneste effektive behandling for at kroppen og hjerne kan restituere og komme sig fra stress er hvile. 


I behandlingen af stress vurderer vi først, hvilket stressniveu du har og taler om, hvordan du bedst restituerer og hviler. Det er ofte svært at forstå, hvor meget hvile, der skal til for at kroppen begynder at restituere, når man har stress. 

Når energiniveauet begynder at blive bedre taler vi om, hvordan du fastholder at restituere, samtidig med du begynder at optrappe din hverdag til at omfatte mere end hvile. Hvordan du bevarer den bedring du oplever og undgår tilbagefald.

Senere taler vi om, hvilke faktorer, der var medvirkende til du blev syg med stress og hvordan du kan forebygge at blive syg med stress fremover. 


PRISER:


Førstegangssamtale (45 min): Kr. 1100,00


Individuelle samtaler (45 min): Kr. 1100,00


Afbud meldes på telefon eller mail senest dagen før inden kl. 12.00. Ved for sent afbud betales fuldt gebyr.


Jeg har desværre ikke mulighed for at give tilskud ved henvisning fra egen læge.


Er du medlem af sygeforsikring "danmark" er der mulighed for at få tilskud derfra.

Hvis du har en sundhedsforsikring enten privat eller via dit arbejde, er der mulighed for at få psykologsamtaler dækket derigennem.